Godkendelsesflow og feedback på content
Lær hvordan godkendelsesflowet fungerer på WebContent. Se, hvordan du giver feedback og downloader færdigt content fra creators – hurtigt og nemt.
Sådan godkender du content og giver feedback til creators
Når dine creators har uploadet deres content, foregår resten af processen direkte i dit dashboard. Du har fuld kontrol – men uden at skulle skrive mails frem og tilbage.
Her gennemgår vi hele godkendelsesflowet, trin for trin.
1. Du modtager notifikation
Så snart en creator har uploadet deres video, får du besked.
2. Se og gennemgå content
Klik ind på kampagnen, og vælg den pågældende creator. Her kan du:
-
Se den uploadede video
-
Læse eventuelle noter fra creator
-
Sammenligne med din original-brief, eksempelvideoer og alt du har uploaded på kampagnen.
3. Godkend eller bed om ændringer
Du har to valgmuligheder:
-
Godkend: Videoen bliver markeret som færdig og klar til download
-
Giv feedback: Du kan skrive en kommentar med forslag til ændringer (fx “kortere intro” eller “mere fokus på produkt”)
Creators får din feedback direkte i deres app og kan uploade en ny version.
Creators har normalt 1–2 rettelser inkluderet pr. opgave – afhængigt af kampagnetypen.
4. Download færdigt content
Når du har godkendt videoen, kan du:
-
Downloade den direkte fra dashboardet
-
Bruge den i dine Meta Ads, TikToks eller andre kanaler
-
Finde den igen senere under kampagnehistorikken
Tip: Hurtig feedback = hurtigere levering
For hurtigst muligt at komme videre:
-
Vær tydelig i din feedback
-
Undgå for mange små rettelser i første omgang
-
Brug AI Script Maker til at sikre klare briefs fra start